Hvad er der sket?
Her kommer senere et link til kort, hvor man kan se zoner, bump og andre tiltag.
- Hastighedszone på 40 km/h omfattende hele Tulstrup by.
- 10 pudebump på Præstevej-Hillerødvej (gennemkørende), 3 bump på Hillerød (blind vej) og et bump på Gl. Skolevej.
- Signalregulering af krydset Præstevej/Hillerødvej og nedtagning af den signalregulerede fodgængerovergang på Hillerødvej nord for krydset. Ved signalregulering af krydset løses konflikten mellem cyklister på den dobbeltrettede cykelsti langs Præstevej-Hillerødvej og trafikanter som svinger til og fra den blinde del af Hillerødvej. Udføres i 2026
- Blåt cykelfelt samt forbedret oversigt i krydset Præstevej/Brunebjerg. Udføres i 2026
- Et trafikforsøg, hvor Nejedevej åbnes mod Rubjergvej og i stedet spærres Nejedevej for biler mellem nr. 10 og 12. Dermed kan trafik til maskinstationen på Nejedevej 14 køre direkte til Rubjergvej i stedet for at køre igennem Nejedevej. Der skal gennemføres en trafiksikkerhedsrevision af forsøget, inden det udføres. Udføres i 2026.
Borgermøde
Den 24. oktober 2024 blev der gennemført et borgermøde med deltagelse af repræsentanter fra Alsønderup lokalråd, borgere og kommunen, samt kommunens rådgiver. På mødet gennemgik forvaltningen og rådgiveren eksisterende forhold og data og kom med et forslag til hastighedszoner og trafiksanering. Herefter havde borgerne mulighed for at komme med deres forslag og ønsker på planer, som lå på borde i lokalet.
Politisk vedtagelse
På baggrund af borgermødet og øvrige henvendelser, samt besigtigelser i områderne, tog Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget torsdag den 6. marts stilling til en konkret plan for hastighedszoner Tulstrup.
Her kan du læse referatet af udvalgsmøde. Det er punkt 3 på dagsordenen.