Ambulant behandling er et behandlingstilbud 1-2 gange om ugen, hvor du bor hjemme og fortsat kan passe din almindelige hverdag. Ambulant behandling kan foregå som gruppeterapi eller individuelle samtaler, hvor du støttes i dine behandlingsmål.
Dagbehandling består af en struktureret behandling. I dagbehandling støttes du i dine behandlingsmål med en kombination af aktiviteter, individuelle samtaler samt gruppeforløb.
Døgnbehandling er et meget omfattende behandlingstilbud, der kan bestå af samtale- og gruppeterapi. Døgnbehandling er et tilbud, hvor du i en periode bor på et behandlingssted, hvor der er personale døgnet rundt.
Ønsker du ambulant, dag- eller døgnbehandling skal du kontakte én af Hillerød Kommunes sagsbehandlere på misbrugsområdet på tlf. 7232 3302 eller 7232 3323, og du vil herefter blive indkaldt til en indledende samtale. Dag- eller døgnbehandling skal bevilliges af Hillerød Kommune. Hvis behandlingen bevilliges, er det Hillerød Kommune, der betaler for dit forløb. Ved døgnbehandling skal du selv betale for kost og logi.
Hillerød Kommune bevilliger og betaler kun for behandlingstilbud, der er godkendt af Socialtilsynet og fremgår af Tilbudsportalen.dk.