Spring menu over

Tag familien eller gode venner under armen og oplev noget nyt, når Hillerød Spiser Sammen i uge 17. Spis med på restauranter og til fællesspisninger rundt om i hele Hillerød Kommune.  

Det bliver en uge fyldt med velsmag, sunde råvarer, fællesspisninger og gode oplevelser rundt om bordet.

Find din favorit og sæt dig til bords med familie, venner og naboer – eller mød nye mennesker over et grønt, sundt og velsmagende måltid.

Aktiviteter i uge 17 

Det kan du opleve:

Film & Folkekøkken

Dokumentarfilminstruktør Isabella Denaro, Café Slotsbio og rabarbergården er gået sammen om en spændende filmforevisning med efterfølgende folkekøkken. Slotsbio viser 'Frø', som er en sanselig nordisk film om frøenes stille kraft og dem, der bærer den videre. Filminstruktør Isabelle Denaro introducerer filmen og faciliterer en samtale med salen bagefter. Efter filmvisningen åbner Rabarbergården for folkekøkken og lader frøet og filmens budskab spire videre til et dejligt måltid og god samtale.

Menuen: Kornotto med kartofler, rodfrugter og grønt serveret med surdejsbrød med FRØ.

Læs mere og tilmeld dig filmforevisning: Café Slotsbio - Din biograf i Hillerød

Læs mere og tilmeld dig folkekøkken: Slottet 

Tid og sted: Søndag d. 19. april klokken 15.00 - 17.00 på Café Slotsbio (film), 17:30 på Rabarbergården (folkekøkken)

Kom til åbning af Hillerøds nye Frøbibliotek

Nye frø er blevet sået på Hillerød Bibliotek. Søndag d. 19. april indvier vi officielt vores nye Frøbibliotek, hvor vi vil gøre frø tilgængelige for alle og bidrage til glæden ved at opleve planter spire og gro – uanset om det er i altankassen eller i haven.

Læs mere og se programmet

Tid og sted: Søndag d. 19. april klokken 13.00 - 14.00 på Hillerød Bibliotek.

Folkekøkken på Rabarbergården Slottet

Rabarbergården Slottet er et økologisk jord-til-bord eventyr med en passion for bæredygtighed og kvalitet. Rabarbergården Slottet henter de bedste råvarer fra egen gård i Holløse og de omkringliggende landskaber. Med dem skaber de måltider, der hylder de skiftende årstider og den biodiversitet, der omgiver os.

2 retter lavet på råvarer fra økologiske gårde fra Nordsjælland.

Book folkekøkken eller ring på 5371 7201. 

Tid og sted: Mandag 20/4, kl. 17.30 på Rabarbergården Slottet, Møntportvejen 5, 3400 Hillerød

Ugens Grønne Menu på Restaurant Krydderiet

Restaurant Krydderiet præsenterer sæsonens friske råvarer, og allerhelst dem, der bliver fundet i nærheden.

I uge 17 tilbyder restauranten en eksklusiv tre retters menu, med fokus på sæson og bæredygtighed.

Dampet lys fisk med syltet grønt, jordskokkepuré og blåmuslingbisque. Kalvefilet, spæde grøntsager og skummende hønsesauce. Hvid chokolade panna cotta, verbena og saft af rabarber. 

435,- kuvert pris .

Book Ugens Grønne Menu eller ring på 4824 0800

Noter i kommentarfeltet ved online booking: Hillerød Spiser Sammen 

Tid og sted: Mandag 20/4 - lørdag 25/4 kl. 17.30 - 22.00 på Restaurant Krydderiet, Hotel Best Western, Milnersvej 41, 3400 Hillerød

Ugens ret på Cafe Kaiser

Lige fra den første dag Café Kaiser slog dørene op i Helsingør i 2014, har vores målsætning været at skabe en hyggelig og
god stemning for vores gæster - med så meget af vores mad som muligt lavet fra bunden af gode råvarer, så vi ikke går på kompromis med kvaliteten.

Confiteret kyllingebryst fra Hopballe Mølle, på bund af dansk cremet perlebyg, grillet asparges & ramsløg

Pris: 189 kr. pr. person

Book bord eller ring på 48481414 – tryk 2 

Tid og sted: Mandag 20/4 - Søndag 26/4 kl. 16.00 - 20.00 på Cafe Kaiser, Hillerød, Slotsarkaderne 52, 3400 Hillerød

Hillerød rådhus spiser sammen i uge 17 

I hele uge 17 vil rådhusets kantine servere lækre grønne retter til de ansatte på rådhuset.

Kantinens personale har i 2025 gennemført et udviklingsforløb i samarbejde med Meyers Madhus og i den forbindelse opdaget mange nye opskrifter på lækre grønne retter. Samtidigt øgede kantinen andelen af økologiske råvarer, så kantinen nu kan skilte med Ø-mærket i bronze. Det grønnere udvalg og den højere økologiprocent er både sundt og godt for klimaet. Det er derfor ikke nyt, at der bliver serveret spændende salater og grønne hovedretter, men i uge 17 – borgernes verdensmålsuge – vil der kun være grønne retter på menuen.

Arrangementet er kun for rådhusets ansatte.

Tid og sted: mandag 20/4 - fredag 24/4 kl. 11.00 - 13.00 i Caféladen, Trollesmindesalle, 3400 Hillerød 

Grøn frokost på Cafe Havehuset

Oprindelig fungerede cafeens bygning, som tjenestebolig for de ansatte i Slotshaven og blev bygget i romantisk stil for mere end 100 år siden. Da Barokhaven blev genskabt i kulturåret 1996, blev huset ombygget til café, som drives som frokost cafe med blandt andet ansatte i fleksjob. Nyd frokosten ude på den skønne solrige terrasse i Slotshaven eller inde i caféen.

1 stk. Kartoffelmad med masser af lækkert tilbehør.

1 stk. avocadomad toppet med æg, tomater og friske krydderurter.

Frit valg af 1 øl, 1 glas vin, 1 sodavand eller 1 limonade.

Pris: Frokost inkl. valgfri drikkevarer 250 kr. pr. person.

Book frokosten eller ring på 6166 2787.

Noter i kommentarfeltet ved online booking: Hillerød Spiser Sammen.

Tid og sted: Tirsdag 21/4 - 26/4, kl. 12.00 - 16.00 - samt weekend, kl. 12.00 - 17.00 i Cafe Havehuset, Rendelæggerbakken 2, 3400 Hillerød

Middag i Det Grønne

Kom med til Middag i Det Grønne, når KFUM-spejderne i Hillerød inviterer til udendørs grillmad og bålhygge. Medbring gerne et tæppe at sidde på.

Pris: 200 kr. pr. voksen inkl. vand og te/kaffe, børn under 12 år: 120 kr. Øvrige drikkevarer kan købes til en favorabel pris.

Max antal pladser: 30 voksne

Tilmelding sker ved at sende en mail med antal deltagere til baever@megalip.dk.

Når tilmeldingen er bekræftet, overføres det samlede beløb til MobilePay Box 1683XC. Husk navn på overførslen. Tilmeldingsfrist 16/4 2026

Tid og sted: tirsdag d. 21/4 2026 kl. 18:0 i den store bålhytte på Spejdercenteret Frydenborg, Frydenborgvej 23, Hillerød

Fællesspisning på Hillerød Bibliotek

Vores fællesspisninger er en unik mulighed for at møde andre fra Hillerød, og vi opfordrer altid til, at du taler med nogen, du ikke har talt med før.

Vi byder vi på et dejligt bæredygtigt måltid tilberedt af forskellige lokale aktører, og alle er velkomne.

Gratis og ingen tilmelding, men du kan læse mere om fællesspisningen her

Tid og sted: Onsdag 22/4, kl. 17.00 - 19.00 på Hillerød Bibliotek

Søren Ejlersen: Fermentering, klimavenlig kost og iværksætterhistorier

Søren Ejlersen tager os med på en rejse ind i hans grønne eventyr.

Han deler forslag til, hvordan man kan få mere grønt ind i hverdagen og perspektiver på at samles omkring måltiderne.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig

Tid og sted: Onsdag 22/4, kl. 18.30 - 20.30 på Hillerød Bibliotek

Fællesspisning (45 pladser) hos Teddy by/Bjørn

Restaurant Teddy er en moderne restaurant med rod i det franske køkken. En hyggelig og komfortabel restaurant i hjertet af Hillerød, der lever efter konceptet ”High class – low key”.

2 retters menu - pris: 285 kr. pr. person.

Book fællesspisning eller ring på 5378 7971.

Noter i kommentarfeltet ved online booking: HSS!

Tid og sted: Onsdag 22/4, kl. 18.00 - 20.00 hos Teddy by/Bjørn, Frederiksgade 6, 3400 Hillerød

Klimahandledag 2026

Klimahandledagen 2026 byder på et spændende og alsidigt program med mange forskellige aktiviteter for voksne og børn. Det er gratis og kræver ikke tilmelding.

Kom og se, hvordan du kan fermentere grøntsager. I Kulturhaven kan man så frø af vilde insekt- og bivenlige blomster eller lave sine helt egne frøbomber med hjemmehørende frø. Og meget, meget andet.

Der er lagt op til en hyggelig dag med forskellige boder, kaffe, the, kage, boller og juice til børnene. Læs mere og se hele programmet

Tid og sted: Onsdag 22/4, 15:00 - 18:00, Hillerød Bibliotek, Vandrehallen, Kulturhaven (området bag biblioteket) 

Lokale Madfællesskaber på Sophienborg Plejehjem

Sophienborg Plejehjem inviterer beboere fra en boenhed, deres pårørende, frivillige og medarbejdere til ”Lokale Madfællesskaber”.

Arrangementet er kun for inviterede! 
 
Københavns Professionshøjskole og Frivilligcenter Hillerød er med i projektet Lokale Madfællesskaber – der er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Visionen er blandt andet at afhjælpe ensomhed og styrke selvidentiteten gennem inddragelse af beboere – med eller uden demens, hvor vi sammen kan være sociale, bidrage til fællesskabet og skabe relationer til hinanden.

Tid og sted: Onsdag 22/4 på Sophienborg Plejehjem

Fællesspisning (70 pladser) hos Uvelse Grønne Nabofællesskaber

Uvelses Grønne Nabofællesskaber holder fællesspisning. De får besøg at Tino som er kok, han guider i køkkenet med 8-10 frivillige som hjælper med at lave maden og vi bliver inspireret og undervist i grøn madlavning på samme tid.

Der er plads til max 70 personer. Det koster 60 kr. for voksne og 30 kr. for børn.

Tid og sted: Torsdag 23/4 fra klokken 18.00 i multirummet i Uvelse Fritidscenter, Gørløsevej 6A, 3550 Slangerup. 

Fællesspisning for unge ukrainere i Hillerød Kommune 

Alle unge (16-25 år) ukrainske flygtninge i Hillerød Kommune inviteres til en hyggelig og aktiv aften med fællesspisning, fællesskab og bevægelse.

Vi laver maden sammen og skaber en uformel ramme, hvor der er plads til både samtale og aktiviteter, hvor man kan spille bordtennis, dart, shuffleboard og danse streetdance. Arrangementet er kun for inviterede.

Fællesspisningen arrangeres af Favrholm Idræt & Kultur i samarbejde med Åben Kirke, DGI og støttet af Hillerød Frivilligcenters TUFF-projekt.

Visionen med fællesspisningen er at skabe et trygt og inkluderende fællesskab for de mange netop ankomne unge ukrainere, hvor de kan opbygge indbyrdes relationer, styrke deres trivsel og opleve tilknytning til lokalsamfundet gennem mad, bevægelse og sociale aktiviteter. Samtidig er ambitionen at bygge bro mellem unge på tværs af deres mange forskellige ukrainske baggrunde og understøtte deres deltagelse i foreningslivet i Hillerød Kommune. DGI hjælper dem videre i foreningslivet, dels ved brobygning men også støtte til kontingent og aktivitetsudstyr. 

Kontakt for yderligere information Daria Iakovenko – daria@favrholmik.dk Peter Bennett, DGI – tlf. 24 97 53 42 / peter.bennett@dgi.dk 

Tid og sted: Torsdag den 23. april kl. 17.00 – 20.00 Åmosevej 11a, 3400 Hillerød 

Social Dining (40 pladser) hos Teddy by/Bjørn

Restaurant Teddy er en moderne restaurant med rod i det franske køkken. En hyggelig og komfortabel restaurant i hjertet af Hillerød, der lever efter konceptet ”High class – low key”.

Individuel seating og 1 bord pr. selskab.

6-retters social dining i 3 serveringer -  pris: 475 kr. pr. person.

Book social dining eller ring på 5378 7971.

Noter i kommentarfeltet ved online booking: HSS!

Tid og sted: Fredag 24/4, ankomst mellem kl. 17.00 – 19.00 hos Teddy by/Bjørn, Frederiksgade 6, 3400 Hillerød

Fællesspisning på Rabarbergården Slottet

Rabarbergården Slottet er et økologisk jord-til-bord eventyr med en passion for bæredygtighed og kvalitet. Med de bedste råvarer fra gården i Holløse, skabes måltider, der hylder de skiftende årstider og den biodiversitet, der omgiver os.

3 retter med lokale produkter – og lokale oste samt de første rabarbere.

Forret: Friskost m. urter Hovedret: Bagt lyssej m. urteblanquette, kornotto & salat m. mormordressing Dessert: Pavlova m. hvid chokoladecreme

Pris: 295 kr pr person

Book fællesspisning eller ring på 5371 7201.

Tid og sted: Fredag 24/4, kl. 18.00 på Rabarbergården Slottet, Møntportvejen 5, 3400 Hillerød

Byg sjove madudfordringer med LEGO på Hillerød Bibliotek

Arrangementet er gratis, og alle kan være med – store som små. I kan selv vælge, om I vil bygge i 2 timer eller være med i kortere tid.

Det kræver ingen tilmelding. Kig forbi og byg med os

Tid og sted: Fredag 24/4, kl. 15.00 - 17.00 på Hillerød Bibliotek 

Vi spiser sammen på Mangholm 

Gratis rundvisning kl 12-13. vi besøger høns, får, køer og Køkkenhaven. Vi spiser frokost sammen kl 13 i restauranten, der er pyntet op til forårshygge. Vi sidder ved langborde og der er fri bordplan. 
 
Vi serverer en 3 retters økologisk frokostmenu:
 
Havesalat m/ ølandhvedebrød og smør
Braiseret oksekød m. crossede kartofler og urtepesto
Rabarbertrifli m/ crumble  
 
Pris: 295,- børn under 10 år: 175,-
Der kan købes vin, øl og sodavand i forbindelse med frokosten. 
 
Køb billetter til Mangholm.

Tid og sted: Søndag 26/4 kl 13-15, Restaurant Mangholm, Hillerødvej 20, 3400 Hillerød

Officiel indvielse af lommeskoven og haveloppemarked i Uvelse

Der vil være "undervisning" og inspiration til hvad man planter i et højbed, en krukke eller en murerbalje.

Derudover er der salg af spirer - tomat, kål, peber etc. og frøbytte - 

Mere info følger.

Tid og sted: Søndag 26/4 hos Uvelse Grønne Nabofællesskaber

Sådan kan du være med

Du kan finde dit bord eller dit arrangement i oversigten over aktiviteterne i uge 17.

Du kan også gå forrest og arrangere en fællesspisning selv. På vejen eller i opgangen, der hvor du bor eller måske i din lokale forening.

Fortæl os gerne om det, så vi kan sprede det gode budskab. Kontaktoplysninger til vores klimateam finder du nederst på siden. 

Banner til projekt Hillerød Spiser Sammen i Uge 17
Vi håber, at rigtig mange vil være med til en uge fyldt med fællesskab og velsmag.

5 skønne, grønne opskrifter

Hvad kan du selv gøre? Du kan blandt andet støtte op om Hillerød Spiser Sammen ved at spiser grønt eller grønnere derhjemme i løbet af ugen.

Find opskrifter fra Meyers Madhus, der er lavet i forbindelse med Klimahandledag 2026.

Fakta om Hillerød Spiser Sammen

Hillerød Spiser Sammen er arrangeret af Hillerød Kommune og Hillerød Bibliotek som en del af FN's Verdensmåluge 17 og Danmarks Nationale Klimahandledag 23. april.

Det bliver en uge med inspiration til nye, grønne livretter og fællesspisninger med fokus på fællesskab og sunde måltider.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte vores klimateam. Du finder deres kontaktoplysninger nederst på siden.  

 

Klima

Telefontider

Mandag - tirsdag kl. 10 - 14

Onsdag lukket 

Torsdag kl. 10 - 17

Fredag kl. 10 - 12

Husk altid at bruge Digital Post, hvis du skriver noget om dig, et familiemedlem eller andre personfølsomme oplysninger.

Hillerød Kommune - logo