Økonomisk støtte
Dækning af kompensationsberettigende udgifter for et barn med handicap (Barnets lov §86)
I kan som familie søge om at modtage et tilskud (dækning af kompensationsberettigende udgifter) til at forsørge et barn under 18 år, som har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. De samlede udgifter skal overstige et minimumsbeløb (6960 kr. pr. år i 2026).
Det er vigtigt at sige at, hvilke tilskud, man som familie kan få, afhænger af mange faktorer, og det kan derfor være forskelligt fra familie til familie.
Der er to grupper af kompensationsydelser. Du kan selv vælge, hvilken gruppe du søger om.
Gruppe 1: Her får du dækket dine udgifter med en fast månedlig ydelse.
Gruppe 2: Hvis dine udgifter overstiger 25.080 kr. om året (2026 takst) kan du få dækket dine faktiske udgifter samt et fast standardbeløb. Du kan få dækket udgifter i følgende kategorier, og du skal dokumentere alle udgifter:
- Kost- og diætpræparater
- Medicin
- Befordring og driftsudgifter ved befordring i egen bil
- Forhøjet husleje
- Fritidsaktiviteter
- Handicaprelaterede kurser
- Beklædning
- El, vand og varme
- Øvrige udgifter (skal overstige 15.675 kr. i 2026)
Hvis du i stedet for/også skal søge om hjælpemidler kan du læse mere, og ansøge her.
Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Barnets lov §87)
Hvis du er forælder til et barn med handicap, kan du søge om at få dækket tabt arbejdsfortjeneste, hvis det er nødvendigt, at du selv passer dit barn. Du kan også søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, når det er nødvendigt, at du ledsager dit barn til undersøgelser, behandling mv. som følge af barnets handicap. Du skal opfylde en række betingelser for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste.
Læs mere og søg om dækning af kompensationsberettigende udgifter og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste på følgende side: