Få dit Kulturpas - og 1.000 kr. til spændende oplevelser!
Er du mellem 15 og 24 år og lige nu ikke i gang med en uddannelse eller et job? Så er Kulturpas noget for dig!
Med et digitalt Kulturpas får du 1.000 kr. om året i både 2025 og 2026, som du kan bruge på alt fra sport og kreative workshops til koncerter, foreningsaktiviteter og andre spændende kultur- og fritidstilbud.
Det handler om at give dig nye oplevelser, styrke din trivsel og tro på dig selv – og måske hjælpe dig tættere på nye fællesskaber, uddannelse eller job.
Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der står for ordningen vedr. Kulturpas.
Kan jeg få Kulturpas?
Ja, hvis du:
-
- Er mellem 15 og 24 år
- Bor i Danmark
- Ikke har fuldført en ungdomsuddannelse
- Ikke er i gang med en uddannelse
- Ikke har et job på mindst 18 timer om ugen
- Eller går på FGU (Forberedende Grunduddannelse)