Spring menu over

Her kan du få ny viden om kommunikation og vedligeholdelsestræning – og mød andre frivillige. Temadagen byder på både faglig viden og praktiske øvelser, som kan styrke det frivillige arbejde med ældre borgere.

Dagens indhold

Deltagerne får:

  • Oplæg om god kommunikation med ældre
  • Introduktion til fysiske øvelser inden for vedligeholdelsestræning
  • Fælles træning og mulighed for at afprøve øvelserne i praksis

Undervisningen varetages af udviklingsfysioterapeut Maria Staugaard fra træningssektionen i Hillerød Kommune.

Hvorfor en temadag?

Nye motionsvenner får den nødvendige introduktion til opgaven, mens erfarne motionsvenner får mulighed for at genopfriske og udvide deres viden om både træning og kommunikation.

Alle deltagere får udleveret en oversigt over de grundlæggende øvelser, som gennemgås på dagen.

Forplejning

Der serveres kaffe, te, vand og lidt sødt til kaffen.

Tid og sted

Mandag den 11. maj kl. 14.00–16.30 i Kedelhuset ved siden af Frivilligcentret.

Tilmelding

Tilmelding på sms til Marlena på 5331 6919 eller på mail: marlenahorlyck@gmail.com

Se hvad Hillerød Motionsvenner betyder for de ældre i kommunen

Hillerød Kommune - logo